2SOSU-AI: Generativ AI i erhvervsuddannelser
Styrkede deltagelsesmuligheder for tosprogede kvinder i SOSU-uddannelser
Dette projekt undersøger anvendelse af generativ artificial intelligence (GenAI) til at styrke del- tagelsesmulighederne for kvindelige elever med dansk som andetsprog (herfra: tosprogede kvinder) på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU-uddannelsen). Ifølge de seneste tal har hver tredje elev på SOSU-uddannelsen en ikke-dansk baggrund, og af disse er langt største- delen kvinder (Danmarks Videnscenter for Integration, 2022). Det er afgørende at styrke støtten til disse kvinder i SOSU-uddannelserne, da dette vil bidrage til at fastholde dem på uddannel- sen og arbejdsmarkedet og dermed være med til at sikre en kontinuerlig og stabil arbejdsstyrke indenfor ældreplejen.
I projektet følger vi en tese om, at GenAI som en ny teknologi med store sprogbaserede kapaciteter kan være med til at reducere de udfordringer, som tosprogede kvinder kan opleve på SOSU-uddannelserne, både hvad angår sprog, tilegnelse af faglige kompetencer og deltagelse i uddannelse. I et samarbejde mellem Aalborg Universitets (AAU) Center for Uddannelsesforskning (CfU), Center for Anvendelse af IT i Erhvervsuddannelserne (CIU), Videncenter for Velfærdsteknologi Øst- og Vestdanmark (VFV) og 12 danske SOSU-skoler er det vores opgave at skabe ny viden på tværs af faggrænser mellem SOSU-uddannelser, IT-didaktisk teknologiudvikling og humanistisk læringsforskning og dermed nuancere og kontekstualisere de udfordringer, som tosprogede kvinder oplever i det danske uddannelsessystem.
Projektteamet
Det tværfaglige projektteam er samlet for at repræsentere både forsknings- og udviklingsaspekter.
Lektor Antonia Scholkmann leder projektet sammen med adjunkt Anne-Birgitte Rohwedder. Lektor Jin Hui Li bidrager som forsker. Amina Sabah Karim vil i sit ph.d.-projekt specifikt forske i tosprogede kvinders digitale læringspraksis på SOSU-uddannelserne.
CiU-cheferne Axel Færgemand Hoppe og Søren Krebs Møller står for organiseringen af Learning Factories, hvor SOSU-undervisere skal udvikle skræddersyede it-didaktiske løsninger baseret på GenAI for at hjælpe deres tosprogede elever. De vil blive testet og evalueret af eleverne selv samt af lærerne og forskergruppen.
VFV-chef Maj Brit Weidinger fungerer som kontaktperson for de SOSU-skoler, der er involveret i projektet, og koordinerer repræsentationen af SOSU-perspektiver under læringsfabrikkerne.
Tværfagligt advisory board
Projektets relevans og anvendelighed sikres af et tværfagligt advisory board Advisory boardet består af otte personer, der repræsenterer forskellige perspektiver på projektets emne og formål: Professor Cathrine Tømte (Universitetet i Agder, Norge); lektor Vibe Aarkrog (DPU Aarhus); Casper Kjær Pedersen (SOSU-skolen Nykøbing Falster); Thomas Ketel Eggersen (VFV); Marie Braae Sørensen/Liv Metha Hvass Ottesen (Odense Kommunes faglige supportteam); Vitoria Uhler (International Officer, SOSU-uddannelserne); Abir Mohammed (SOSU-medarbejder); N/A (borger med behov for pleje).
Finansiering
Projektet er finansieret af VELUX FONDEN under HUMpraksis.