I hele verden er der i disse år fokus på digitalisering af vandbranchen. En sådan omstilling vil nemlig betyde en effektivisering af de nuværende vandforsyninger, men også sikre bedre vand- og miljøkvalitet og understøtte den grønne omstilling. Herhjemme indgik vandbranchen derfor også i regeringens digitaliseringsstrategi i foråret 2022, hvor der bl.a. var fokus på behovet for bedre data om vand. Det håber et aktuelt tværfagligt forskningsprojekt på Aalborg Universitet, Smart Water Infrastructure (SWIft), at kunne bidrage til. Projektet, som både matematikere, ingeniører og teknoantropologer deltager i, har nemlig fra flere forskellige vinkler fokus på optimering af digitale processer i vandbranchen.

- Min del af SWIft-projektet bygger bro mellem teknologi og de mennesker, der arbejder i forsyningsselskaberne, og jeg interesserer mig for, hvordan verden ser ud derude, forklarer Jonas Falzarano Jessen, der er ph.d.-studerende i forskningsgruppen i teknoantropologi på Institut for Kultur og Læring.

Automatisering af de menneskelige erfaringer

Helt konkret betyder det, at Jonas Falzarano Jessen undersøger, hvordan man kan understøtte de ansatte hos forsyningsvirksomhedernes lokale kendskab og deres erfaringer gennem digitale løsninger, og hvordan ledelsesmæssig anerkendelse af indrapporteringer fra driftspersonalet kan bidrage til at skabe mere robuste og fremtidssikrede forsyningsselskaber. I den forbindelse har han været på feltstudier hos driftsansatte, operatører og håndværkere i det kommunale forsyningsselskab, Lemvig Vand A/S, ligesom han har gennemført interviews hos bl.a. Aarhus Vand, Brønderslev Forsyning, Aalborg Forsyning og Vandcenter Syd samt hos virksomheder, der arbejder med vandteknologi.

- Jonas’ forskningsprojekt har fokus på den menneskelige faktor, og jeg tror på, at meget i forhold til klimaudfordringer skal løses ved, at vi har fokus på den menneskelige faktor. Det gælder ikke bare i forhold til vand, men i forhold til flere problemstillinger. Teknisk kan vi løse alt, men det gør ingen forskel, hvis ikke folk forstår løsningerne, forklarer direktør hos Lemvig Vand A/S Lars Nørgård Holmegaard om baggrunden for at gå ind i projektet, og han fortsætter:

- I forhold til digitalisering har Jonas vendt det om og starter ikke med teknologien, men spøger ind til, hvad folk i vandforsyningen gør, og ser, om det kan gøres mere automatisk. Folk har arbejdet 30-40 år i vandselskabet og har en stor viden på området, og for os er det vigtigt, hvordan vi kan digitalisere deres processer.

Og det er blevet taget godt imod hos de ansatte hos Lemvig Vand A/S, hvor det både har skabt en ny forståelse af den digitale omstilling og af forskning på området. Jonas holdt en workshop, hvor de ansatte kunne se, at deres arbejde er vigtigt, og at det, de kan, er vigtigt. Det har været en super god oplevelse og har også givet en forståelse af, at forskning ikke ligger langt væk, men at det er noget konkret, som gør en forskel, siger Lars Nørgård Holmegaard.

 

Menneskets plads i fremtidens teknologiske udvikling
Også hos den anden af forskningsprojektets samarbejdspartnere, rådgivningsvirksomheden COWI A/S, har det netop været den særlige vinkel på menneskets betydning i den digitale omstilling, der har været motivationsfaktor for at gå aktivt ind i projektet.

- Det er en omstilling at arbejde meget mere digitalt med datadrevne beslutninger. Man har en god fornemmelse ude i forsyningsvirksomhederne, og tit rammer fornemmelsen plet, men der er også nogle gange udfordringer, som kan koste dyrt. Forsyningsvirksomhederne har store værdier i jorden, som skal vedligeholdes, og i den forbindelse kommer der mange data ind fra fx vand- og afløbssystemer. Den teknologiske vinkel er, hvordan vi får fat i dataene og får analyseret dem, men der skal også større fokus på, hvordan vi arbejder med de store mængder data. Og der har vi meget at lære. Vi mener derfor, at det handler om at stå på tre ben i den digitale omstilling: datafangst, dataanalyse og den menneskelige vinkel til at omsætte dataene til handlinger og skabe et læringsrum for det, fortæller Jan Scheel, der er markeds- og projektchef hos COWI A/S.

Virksomheden arbejder på den baggrund med en tilgang til fremtidens forretningsledelse, hvor der er 50 pct. fokus på teknologi og 50 pct. på change management.

- Vi er ikke langt fra, at teknologien kan løse alle de udfordringer, vi har, men vi er ikke gode til at omsætte dataene og sætte en læringsproces op. Det er mennesker, vi arbejder med, og hvis ikke vi har kollegaer og ansatte med på det digitale mindset og får skabt læringssituationer, så når vi ikke i mål med en digital omstilling. Vi vil derfor gerne, at man tænker lidt anderledes i forhold til digitalisering. Både det teknologiske og mennesket skal have plads i digitaliseringen, og derfor er et projekt som Jonas’ så vigtigt, understreger Jan Scheel.

 

Vandteknologi som fremtidens eksporteventyr
Men digitaliseringen af vandbranchen handler ikke kun om at optimere de danske forsyninger og forberede dem på fremtiden. Regeringen lancerede i 2021 en ny eksportstrategi for vand, som skal sikre, at den danske vandbranche kan fastholde sin styrkeposition og udnytte mulighederne på de udenlandske markeder. Jonas Falzarano Jessen har derfor også som led i sit forskningsprojekt fulgt én af Danmarks i alt syv vandambassadører, der er udsendt af Udenrigsministeriet til USA, Tyskland, Italien og Polen.

- Jeg har fulgt den danske vandambassadør i Italien, når han har været ude hos forsyningerne. I Italien er der et stort problem med spild i drikkevandsforsyningen. Det problem har vi ikke i samme grad i Danmark, så her deler vandambassadøren sin viden og kobler de italienske forsyninger sammen med danske virksomheder med det formål at udvide det danske marked i Italien og tilpasse teknologierne til den geografiske, politiske og sociale virkelighed, der gør sig gældende i Italien. Det er med til at give mig en forståelse af, at vand, teknologi og forsyning er forskellig rundt om i Europa, siger Jonas Falzarano Jessen.

Samarbejde skaber løsninger
Og netop den internationale vinkel på forskningsprojektet optager også SWIft-projektets samarbejdspartnere. Lemvig Vand A/S etablerede således i december 2020 et internationalt klimacenter, Klimatorium, i en helt ny bygning på havnen i Lemvig. Her udvikler man i samarbejde med private og offentlige virksomheder, vidensinstitutioner og civilsamfundet løsninger på aktuelle og kommende klimaudfordringer.

- Vi er bl.a. blevet kontaktet af newzealændere, som er meget inspirerede af vores Klimatorium og vil etablere et Klimatorium i New Zealand. Vi arbejder i den forbindelse på, hvordan vi kan få udbredt viden fra Jonas’ projekt og bruge det i Klimatoriet i New Zealand. Vi har også meget samarbejde med Holland, hvor de er verdens dygtigste til vandteknologi, og de er optagede af vores tilgang til digitalisering. I Holland havde de i 1953 et digebrud, hvor 1.800 mennesker omkom, og en af deres eksperter sagde, da han var på besøg, at det kan ske igen, for de nye generationer har glemt 1953. Derfor er en tilgang med fokus på den menneskelige faktor så vigtig, lyder det fra Lars Nørgård Holmegaard, som ikke er i tvivl om, at resultaterne fra forskningsprojektet også skal implementeres i hverdagen.
- Vi indgår i mange projekter med universiteterne, for vi ser, at universiteterne har løsningerne på mange af de udfordringer, vi står overfor, og derfor er det også vigtigt for os, at resultaterne kommer ud og bliver brugt.

Også hos COWI A/S er man optaget af at få viden fra den teknoantropologiske vinkel på SWIft-projektet ud og gøre en konkret forskel i forsyningsvirksomhederne. Rådgivningsvirksomheden har derfor inviteret Jonas Falzarano Jessen med ud til sine kunder og håber på sigt at kunne formidle resultaterne fra samarbejdet i artikler, workshops og på konferencer.

- Vores mål er at bidrage til forandringen af en branche, så der i fremtiden træffes datadrevne beslutninger. I den forbindelse tror vi på, at vejen til de gode leverancer til vores kunder går gennem samarbejde, og derfor er vi meget optagede af at samarbejde med andre aktører som bl.a. universiteterne, siger Jan Scheel.