Erhvervsaktive under 35 år har ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø det højeste niveau af stress blandt alle erhvervsaktive. Og særligt slemt ser det ud, hvis vi zoomer ind på de 18-24-årige, som i stigende grad rapporterer om sundhedsudfordringer i form af søvnbesvær og symptomer på depression, angst og stress. Dette er baggrunden for et treårigt forskningsprojekt om unges mentale trivsel i første job, som lektor Mette Lykke Nielsen og professor Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet (AAU) har gennemført i samarbejde med lektor og seniorforsker Trine Nøhr Winding og seniorforsker Regine Grytnes fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Gødstrup.

- Vores undersøgelse peger på, at kombinationen af unges kamp for at opnå succes i arbejdslivet, præstationsorienterede arbejdskulturer og stadig flere midlertidige ansættelser er en giftig kombination for mental trivsel i starten af arbejdslivet. Vi peger altså på en række faktorer, som spiller sammen, og tilsammen er en giftig kombination for trivsel, forklarer Mette Lykke Nielsen, som har været leder af forskningsprojektet.

De unge går langt, før de beder om hjælp

Projektet bygger på 30 interview med unge mellem 18 og 30 år, der er i første job, og analyser af eksisterende spørgeskema- og registerdata fra 3.600 unge, som forskere ved Arbejdsmedicinsk Klinik har fulgt fra, de var 15 år til, de var i starten af 30’erne.

- Transitionen ind på arbejdsmarkedet udgør en periode i unges liv, hvor præstationsorienterede normer og idealer intensiveres. De første år på arbejdsmarkedet kan virke som en styrkeprøve på, om det lykkes at finde fodfæste som en med et succesfuldt arbejdsliv, og mange unge opfatter deres første arbejdslivserfaringer som et signal om, hvordan arbejdslivet vil udspille sig videre frem. Dette kan skabe et enormt pres på den enkelte, da mulighederne for at udfolde karriereambitionerne er begrænsede i mange af de jobs, de får i starten af deres arbejdsliv. I midlertidige jobs har de unge ofte begrænsede muligheder for at vise deres værd, at planlægge langsigtet og for at avancere. Det er ofte de dårlige arbejdsmiljø- og ansættelsesforhold, der i vores undersøgelse bliver den udløsende faktor for den psykosociale mistrivsel. Optagetheden af at lykkes på jobbet betyder, at de unge i stedet for at sige stop klør på til trods for både fysiske og psykiske tegn på, at de overskrider grænserne for, hvad de kan holde til, forklarer Mette Lykke Nielsen.

Trivselsproblemer begynder allerede under uddannelsen

Det aktuelle projekt peger også på, at trivselsproblemer for mange unge ikke først opstår, når de kommer på arbejdsmarkedet, men begynder allerede under uddannelsesforløbet.

- På prestigefyldte uddannelser kan de unge opleve, at det ikke er nok at følge undervisningen. De bliver nødt til at engagere sig i aktiviteter udover og må samtidig arbejde for at få økonomien til at fungere. Baggrunden for dette cv-rytteri kan være en uro for at blive hægtet af. For visse unge vil det at få en middelmådig praktikplads resultere i et middelmådigt liv, siger Niels Ulrik Sørensen og fortsætter:

- Dette pres kan unge tage med over i arbejdslivet, hvor de arbejder langt ud over, hvad kroppen kan holde til. De unge investerer så meget i deres arbejde og viser, hvor meget de brænder for deres arbejde. Hvis man stopper, er man ikke en, der brænder for sit arbejde.

Et arbejdsliv unge kan holde til og trives i

Resultaterne fra projektet viser, at hvis den stigende mistrivsel blandt unge på arbejdsmarkedet skal ændres, er det nødvendigt at skabe forandringer i både samfundet som helhed og på arbejdspladserne.

- Der har i mange år været fokus på at få de unge hurtigt ud på arbejdsmarkedet, hvor der er en stærk efterspørgsel på dem, men nu er det på tide, at vi også ser på, hvilke vilkår de unge kommer ud til, og hvordan vi sikrer, at de kan have et arbejdsliv, som de kan holde til og trives i, siger Mette Lykke Nielsen, som også har nogle helt konkrete råd til, hvordan virksomheder og de unge selv kan medvirke til at øge trivslen.

- Det er helt afgørende, at man på arbejdspladserne lægger ressourcer i at lave en professionel og gennemtænkt modtagelse af den unge. Oplevelsen af at blive taget godt i mod og at komme til at høre til på en arbejdsplads er vigtig. Først når de unge i vores undersøgelse skifter job og kommer et sted med ordentlig introduktion, oplæring og social støtte, går det op for dem, at det ikke er dem, den er gal med. Virksomhederne er også nødt til at prioritere en klar rammesætning og forventningsafstemning, så de unge ved, hvilke rammer de kan udfolde sig indenfor. Og så skal man spørge ind til de unge i dagligdagen og give råd i praksis.  I forhold til de unge, så er det vigtigt, at de forstår, at man godt kan være passioneret og samtidig kritisk over for de forhold, der møder en. Det er ikke modsætninger.