Nyhed
Udgivelse: Ny bog om Henrik Nordbrandts poesi

Nyhed
Udgivelse: Ny bog om Henrik Nordbrandts poesi

Udgivelse: Ny bog om Henrik Nordbrandts poesi
Nyhed
Nyhed
Pressemeddelelse af: Nord Academic / Gads Forlag. Foto: Gads Forlag
Gennem en dybdegående analyse af Nordbrandts værker fra debuten i 1966 til det sidste værk i 2021 belyser litteraturforsker Louise Mønster de mange lag i forfatterens digtning. Hun viser, hvordan Nordbrandts skrivestil er kendetegnet ved instabilitet og foranderlighed, hvor intet finder en fast form. Hvordan Nordbrandt kombinerer paradokser, glidende billeddannelser og en tvetydig syntaks, der holder betydning åben og i bevægelse. Hun viser også, hvordan Nordbrandt udfordrer autoriteter (inkl. sin egen) og inviterer læseren til at reflektere over livets kontraster gennem tematikker som rejsen, kærligheden, identiteten, tiden, hjemløshed og døden.
Forfatteren siger: ”Det mest stabile træk i Nordbrandts forfatterskab er dets instabilitet. Nordbrandts digte underminerer konstant det, der er ved at falde til ro og finde en fast form. Hans skælvende hånd har givet dansk litteratur nogle af dens allerfineste lyriske værker.”
Søg ingen sandhed her er Louise Mønsters doktordisputats, som hun forsvarede på Aalborg Universitet den 28. februar.
Henrik Nordbrandt (1945-2023) var en af Danmarks mest markante digtere, kendt for sin musikalske og billedrige poesi, der har haft stor betydning i dansk litteratur.
Louise Mønster (f. 1972) er ph.d. og lektor i dansk og nordisk litteratur ved Aalborg Universitet.
Søg ingen sandhed her udkom på Nord Academic, Gads Forlags akademiske søsterforlag, den 28. februar. Bogen kan købes her.