RESUMÈ AF AFHANDLINGEN PÅ DANSK

Afhandlingen udspringer af en Post Corona virkelighed hvor en erkendelse af at antallet af stresssygedage i Danmark stiger hvert år, og et stort antal af børn og unge mistrives psykisk. Denne afhandling er en kommentar ind i denne Post Corona virkelighed, ved at tage udgangspunkt i en optagethed af læring og frisættelse af menneskeligt potentiale, via en undersøgelse af hvordan vi skal møde, interagere med, og understøtte menneskers trivsel og læring. Der er et behov, i organisationer over hele verden, for at frisætte potentialer og modsvare den beskrevne dystopi.

Afhandlingen omdrejningspunkt er udviklingen af organisatoriske talentmiljøer (OTE) og tager udgangspunkt i undersøgelse af talentbegrebet og frisættelse af menneskeligt potentiale via forskning i talentmiljøer. Herved opløses et stærkt fokus på entiteter og afhandlingen forholder sig til og bevæger sig frem og tilbage mellem forståelser af talent miljøer, organiseringer, emergens, læring og potentiale. I et omfattende review af talentlitteraturen identificeres og præsenteres et forskningsområde omkring organisatoriske talent miljøer (OTE), der kalder på yderligere forskning. Heraf udspringer afhandlingens forskningsmæssige bidrag

| Bidrag til feltet

Afhandlingen bidrager til tre sammenhængende forskningsdomæner.

A. Forskning i Organisatorisk Lærings:
Gennem hele afhandlingen er den proces-teoretiske læringsteori en baggrund for at se på organisationer, talentmiljøer og potentiale. Dette kan sættes i perspektiv for andre forskningsprojekter og bidrage til feltet. Især begrebet Symmathesy bringer nytænkning til feltet for Organisatorisk Læring.

B. Talentmiljø forskning:
Via et stort review af litteraturen om talent tilbydes feltet et overblik over status for forskning i talentudvikling. Dette skaber et stærkt udgangspunkt for ny forskning, der udvider feltet ind i det 21. århundrede. Desuden præsenteres emergente faktorer i frigørelsen af menneskeligt potentiale og kan både guide forskning og anvendes af praktikere. Disse kan også være fokuspunkter for forskning i andre kontekster. Endelig identificeres og præsenteres fire organisatoriske markører, der støtter udviklingen af talentmiljøer.

C. Ledelses- og organisationsstudier:
Positionen som talent steward fremkommer på tværs af de data, der blev indsamlet i projektet i den vestlige del af Jylland. Dette begreb bør ikke forstås og behandles som en entitet, men som en bevidst position, der er nødvendig at anvende for at skabe talentmiljøer. Denne position er ikke beskrevet i talentforskningen i dag, men en lignende idé kan findes i andre sammenhænge af ledelsesforskning og i organisationsstudier. En dybere undersøgelse af begrebet er nødvendig for at skabe en tilstrækkelig forståelse af positionen.