Karen tager filosofien med på arbejde hver dag

Foruden titlen som driftsleder er Karen Højmark også konsulent i sin egen virksomhed, der ligeledes drager på hendes filosofisk funderede kompetencer. Som konsulent bliver hun hyret til coaching og filosofiske dialoger på individbasis, der ofte drejer sig om livsduelighed og har til hensigt at hjælpe mennesker i konkrete livssituationer. Disse dialogformer tager bl.a. udgangspunkt i den filosofiske disciplin protreptikken, som går ud på at skabe indblik i sig selv og fællesskabet med henblik på personlig udvikling. Karen Højmark yder også ledelsessparring, der ofte munder ud i organisationshjælp på et bredere plan. Og det var netop igennem et sådant ledelsessparringsforløb, hun fik jobbet som driftsleder hos AskCody.

- Jeg startede i det små med ledersparring, og lige pludselig bed jeg mig fast i det. Jeg havde aldrig drømt om, at jeg kunne ende, hvor jeg er i dag, men da jeg fik lov til lige at kile mig ind, blev det så kraftfuldt, at bestyrelsen til sidst sagde: ”Det her vil vi faktisk gerne prøve på et strategisk niveau”, siger Karen Højmark, som selv vurderer, at de færdigheder og kompetencer, hun har tilegnet sig fra studierne i Anvendt Filosofi, i høj grad styrker hendes position som driftsleder og konsulent. Uddannelsen har nemlig givet hende de værktøjer, som hun bruger på daglig basis.

Det lå dog ikke i kortene, at Karen Højmark en dag skulle ende som konsulent og driftsleder i en it-virksomhed. Hun er  oprindeligt uddannet sygeplejerske og havde udsigt til et helt andet arbejdsliv. Men det var netop i sygeplejen, det blev tydeligt for hende, at menneskelig adfærd, intersubjektivitet og de eksistentielle samtaler med patienterne interesserede hende mest, og derfor valgte hun at søge ind på kandidatuddannelsen i Anvendt Filosofi på AAU.

- Jeg har aldrig set det som at læse videre. Det har bare været en naturlig forlængelse af noget, der skulle mætte min nysgerrighed, men selvfølgelig også give mig nogle færdigheder til at styrke noget af det, jeg gerne ville arbejde med. Det var både en menneskelig og en faglig stimulans, fortæller Karen Højmark.

Selv peger hun på held og ikke mindst hårdt arbejde som vigtige faktorer for, at hun i dag er endt, hvor hun er. Men hun tror på, at humanister har masser at tilbyde erhvervslivet og understreger, at humanister skal turde gøre sig smalle, selvom de ofte skoles inden for en fagligt bred vifte af discipliner. Samtidig opfordrer hun til, at humanistiske kandidater selv finder ud af, hvem de gerne vil være på arbejdsmarkedet, for der findes ikke nødvendigvis en allerede defineret rolle til dem i erhvervslivet.

- Jeg er jo aldrig en erstatning for noget, der har været. Som humanist er man et supplement. Det, der er vores fornemste opgave, er at bevise, hvorfor det supplement er rentabelt. Vi skal turde arbejde med KPI’er og OKR’er og alt muligt andet og stadigvæk insistere på, at det kvalitative fylder mere end det kvantitative. Humanismen kan hjælpe med at få virksomheder til at gå fra aktivitet og reaktivitet til proaktivitet. Det er jo i bund og grund det, der er substansen i rigtigt manges humanistiske faglighed, fortæller Karen Højmark og tilføjer:

- Alle de buzzwords, som virksomhedsledere og ansatte godt kan lide at tale i, skal man vide, hvad betyder. Det er det, en humanist kan: at lave bullshit-bingo med de ledere og ansatte, som siger de helt rigtige ting, og som egentlig gerne vil de helt rigtige ting, men som ikke har fagligheden til at implementere dem eller konvertere dem til et virksomhedssprog. Det er der, humanisten er superskarp.