Gruppen opfatter i udgangspunktet litteratur- og medievidenskab som tværfaglige discipliner, der udvikler sig i fortløbende dialog med en lang række øvrige fagområder. De omfatter ikke blot samfundsvidenskab og sociologi, historie, filosofi, lingvistik og retorik m.m. – hvilket litteratur- og medievidenskab traditionelt er blevet forbundet med – men også fx jura og diverse natur- og sundhedsvidenskabelige fagområder samt nye metoder og teorier som produktionsstudier. Samtidigt er der stor monofaglig tyngde i forståelsen af litteraturens og mediernes konkrete historik.
Gruppen har nogle særlige forskningsmæssige tyngdepunkter i bl.a. nordisk samtidspoesi, økokritik, miljø, sted, sociale omstændigheder, identitetspolitik, genrestudier, æstetiske studier og narratologi. Gruppen interesserer sig desuden for nyere kernebegreber som fiktionalitet, affekt, viral kommunikation og selvfremstilling. Gruppen bidrager til analyser af og teoretiseringer over litteratur-, kultur-, og medieværker, såvel i et synkront som et diakront perspektiv.
Gruppen beskæftiger sig med alle former for litteratur fra kanoniserede, klassiske værker til digital litteratur, og alle litteraturens former fra bogen til litterære performances. Mediemæssigt er gruppens kernefaglighed orienteret mod især film og tv-medierne, men gruppen har også stor interesse i nyere digitale medier og i samspillet mellem medietekster på tværs af platforme.
Gruppen beskæftiger sig med tre hovedspørgsmål:
- Hvordan kan vi forske i og behandle forholdet mellem litteratur, medier og samfundsmæssig udvikling?
- Hvordan kan vi med rødder i litteraturens og mediernes historie analysere genrer og udtryksformer i et medialiseret og globalt samfund?
- Hvilke nye videnskabelige tilgange er relevante for litteratur- og medieforskning, og hvilke relationer har disse til de allerede etablerede traditioner?
