Da digitalisering og nye beskæftigelsesformer udgør en udfordring i relation til psykosocialt arbejdsmiljø, vil projektet specifikt undersøge og forebygge ’negative handlinger’ blandt unge på digitale arbejdsmarkeder. Internationale studier viser, at digitale distribution af arbejdet kan have en række konsekvenser for det psykosociale arbejdsmiljø: Detaljeret overvågning, seksuel chikane, trusler, mobning og chikane fra kunder/følgere, samt psykosocialt pres fra ansættelsesusikkerhed og kunderatings. I Danmark er dette belyst gennem et mindre pilotstudie (RADAR). Dette studie viser, at digitalt medieret arbejde særligt kan have negative konsekvenser for den psykosociale trivsel blandt unge, og at psykosociale risici forstærkes, når arbejdet er ureguleret og har en isolerende og individualiserende karakter. Digitalt medieret beskæftigelse vurderes at være i vækst, især blandt unge. Dette kalder på viden om hvilke forebyggende virkemidler, det er muligt at anvende på et ureguleret og individualiseret arbejdsmarked.

Projektets formål er af undersøgende og forebyggende karakter. Målet er at forhindre, at de unge udsættes for negative handlinger. Arbejdslivet udfolder sig temmelig anderledes for de unge på det digitale arbejdsmarked; de har således ikke en traditionel arbejdsgiver, og de møder ikke ind på en traditionel arbejdsplads om morgenen. De arbejder alene, ofte hjemmefra og har typisk ingen kolleger. Projektet retter sig mod de unge i aldersgruppen 18 - 30-år, som har et arbejde, der er blevet muligt ved hjælp af nye digitale teknologier, og som udføres på- eller gennem digitale platforme, særligt unge, der finder beskæftigelse på digitale arbejdsplatforme og sociale medieplatforme.

Internationale studier viser, at digital distribution af arbejde kan have negative konsekvenser for de unges psykosociale arbejdsmiljø, for eksempel i form af:

• digitalt medieret overvågning og kontrol
• seksuel chikane
• trusler
• mobning
• chikane fra kunder/følgere
• psykosocialt pres fra ansættelsesusikkerhed og kunde-ratings.

18-30-årige med arbejde der er muliggjort af digitale teknologier, og som udføres på- eller gennem digitale platforme, herunder beskæftigede på digitale arbejdsplatforme og sociale medieplatforme.

Da beskæftigede på det digitale arbejdsmarked hverken har en traditionel arbejdsgiver eller en traditionel arbejdsplads, afsøges og afprøves nye virkemidler blandt utraditionelle aktører i arbejdsmiljøfeltet gennem et tværfagligt kollaborativt udviklingsprojekt. Her samarbejder deltagerne om at udvikle og evaluere en forebyggende social medie-kampagne med unge influencere som afsendere. Deltagerne er professionelle aktører og unge influencere, der er udvalgt fordi, de har interesse i, viden om og adgang til at forebygge negative handlinger på et ureguleret digitalt medieret arbejdsmarked. For at kvalificere KTE-samarbejdet indhentes ny viden om negative handlinger i digitalt medieret beskæftigelse. Der indhentes 20 kvalitative interviews, idet betydningen af negative handlinger må forstås i relation til kontekst og livssammenhæng. I projektet implementeres derudover et spørgeskema om arbejdsmiljø blandt unge på digitale arbejdsmarked, udviklet i RADAR-projektet, der danner udgangspunkt for KTE-samarbejdet og giver mulighed for at evaluere kampagnens effekt.

RADAR 2 er et tværfagligt udviklingsprojekt mellem flere utraditionelle aktører inden for arbejdsmiljøfeltet. Samarbejdspartner er Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Roskilde Universitet.

For at komme i kontakt med de unge på de nye digitale arbejdsmarkeder, skal der kommunikeres på deres egne platforme, nemlig via sociale medier. I projektet skal der således samarbejdes med en række aktører om at udvikle en forebyggende kampagne med unge influencere som afsendere. De er udvalgt, fordi de har interesse i, viden om og adgang til at forebygge negative handlinger på et ureguleret digitalt medieret arbejdsmarked.

Udover SoMe-kampagnen skal der laves 20 kvalitative interviews med unge i digitalt medieret beskæftigelse. Interviewene skal give ny viden om negative handlinger, idet betydningen af negative handlinger må forstås i relation til de unges kontekst og livssammenhæng.

Mette Lykke Nielsen, lektor ved Institut for kultur og læring, CeFU, AAU.
Louise Yung Nielsen, adjunkt ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet.
Johnny Dyreborg, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.